"Næ!", svarede Anna. "Så gå du hen til hylden og tag den, der passer dig og behold den," sagde Søren med glæde i stemmen.

 

"Det kan du da ikke mene", svarede Anna.

 

"Jo, tag du nu én, så tager jeg mit kamera med og får et billede af både dig og kransen," sluttede Søren.

 

 

På plejehjemmet havde alle sat sig til bordet og ventede på luciaoptoget.

 

Søren strakte hals, for han ville have det hele med.

 

Pludselig blev der stille i lokalet, for i det fjerne kunne man høre luciasangen. Med ét stod Anna der med de fire lys på adventskransen - og alles øjne blev draget af lysene fra luciabruden.

 

Søren skyndte sig at fotografere. Det billede fik han med hjem - som et dejligt minde - et minde om at lyset altid overvinder mørket.